Melissa MCM720 Blood Pressure Monitor User Manual


 
OM BLODTRYK
Hvad er blodtryk?
Når hjertet pumper blodet rundt i kroppen, udøver blodet et
tryk på blodkarrenes vægge. Dette tryk kaldes blodtrykket.
Blodtrykket er forskelligt i forskellige dele af kroppen og
afhænger bl.a. af pulsen, hvor elastiske blodkarrene er, og
hvor tyktflydende blodet er.
Det tryk, der kan måles, når hjertet pumper blodet ud i
kroppen, kaldes det systoliske blodtryk. Det tryk, der kan
måles, når blodet løber tilbage fra kroppen, kaldes det
diastoliske blodtryk.
De to typer blodtryk nævnes som regel sammen, og det
systoliske blodtryk nævnes altid først. Hvis blodtrykket
angives til "120/70" (udtales "120 over 70"), betyder det,
at det systoliske blodtryk er 120, og det diastoliske er 70.
•Måleenheden for blodtryk er mmHg (millimeter kviksølv).
Hvorfor varierer blodtrykket?
Blodtrykket varierer i løbet af døgnet og hele livet. Mange
forskellige faktorer påvirker dit blodtryk, hvilket du bør være
opmærksom på, når du bruger blodtryksmåleren. Vær f.eks.
opmærksom på følgende:
Blodtrykket er højere om dagen end om natten.
Blodtrykket stiger lidt, når du lige har spist. Meget salt i
maden kan også øge blodtrykket.
Let motion (f.eks. gang og jogging) får det systoliske
blodtryk til at stige lidt, mens hård træning får det til at
stige drastisk. Det falder dog igen, når kroppen slapper af.
Mangel på motion hæver blodtrykket permanent.
Blodtrykket kan stige, hvis du er ophidset, stresset eller
anspændt.
Pludselige klimaændringer kan få blodtrykket til at stige.
Det systoliske tryk stiger med alderen.
Kvinder har større risiko for forhøjet blodtryk efter
overgangsalderen.
Søvnmangel, rygning, fedme, alkohol og visse sygdomme
får blodtrykket til at stige.
Bad og toiletbesøg kan hæve blodtrykket.
Hvornår er mit blodtryk for højt eller lavt?
Forhøjet blodtryk kaldes også hypertension. Nedsat blodtryk
kaldes også hypotension. På nedenstående skema kan du
se, hvornår dit blodtryk er for højt eller lavt.
Område Systolisk Diastolisk
Hypertension > 140 mmHg > 90 mmHg
Høj normal 130-139 mmHg 85-89 mmHg
Normal 91-129 mmHg 51-84 mmHg
Hypotension < 90 mmHg < 50 mmHg
Hvorfor skal jeg måle mit blodtryk?
Blodtrykket stiger naturligt i takt med, at man bliver ældre,
men forhøjet blodtryk kan også være det første tegn på
sygdom, overvægt eller på, at arterierne er ved at stivne,
hvilket øger risikoen for bl.a. blodpropper. Det er derfor en
god idé at holde øje med blodtrykket og søge læge, hvis det
virker usædvanligt højt eller lavt.
11
AK-3000_IM6 02/03/05 9:33 Side 11