Melissa 631-102 Ultrasonic Jewelry Cleaner User Manual


 
Åbn låget (12), og anbring genstanden, der
skal renses, i kurven (13). Fyld en passende
mængde koldt vand i apparatet. Vandet
skal kunne dække genstanden i kurven,
men må ikke overstige MAX-mærket (11) på
indersiden af karret (4). Apparatet må ikke
være tilsluttet strøm, når du fylder vand i det.
Luk derefter låget.
o Tilsæt et par dråber mildt
rengøringsmiddel til vandet, hvis
genstanden skal renses ekstra grundigt.
o Ved rensning af ekstra store genstande
kan apparatet bruges med låget åbent,
så kun de dele af genstanden, der er
under vand, renses.
Sørg for, at ledningen (10) er rullet helt ud.
Sæt stikket i stikkontakten, og tænd for
strømmen.
Tænd apparatet ved at trykke på knappen
POWER (5), så displayet (8) tændes. Indstil
derefter minuttallet på displayet med
knappen TIMER (6). Det indstillede minuttal
afhænger af, hvor kraftig en rensning der
ønskes. Følgende minuttal kan indstilles:
o 3 minutter
o 5 minutter
o 8 minutter.
Start ultralydsrensningen ved at trykke på
knappen ON (7).
Displayet tæller ned, indtil
ultralydsrensningen er færdig, og apparatet
stopper derefter automatisk.
o Genstanden kan efter behov renses flere
gange, men der bør gå mindst 5 minutter
mellem hver rensning.
Tag den rensede genstand op af kurven, når
apparatet er færdigt med rensningen, og tør
genstanden af med en tør klud.
Sluk apparatet ved at trykke på knappen
POWER, når du er færdig med at bruge det.
Tag stikket ud af stikkontakten.
Tøm apparatet for vand, og tør det af
indvendigt med en klud.
Rensning af cd'er og dvd'er
Tag kurven ud af karret, og tryk den største
af cd-holderne (3) fast på tappen (9) i
bunden af kurven. Holderens to fremspring
skal passe ind i tappens to huller. Anbring en
cd- eller dvd-skive på holderen.
Sæt en af de andre holdere fast i den første
holder, oven over skiven. Drej holderen med
uret, så den låses fast.
Anbring endnu en skive på holder nummer
to, og gentag forrige trin, hvis der skal
renses flere skiver.
o Holderne kan sættes sammen, så der
kan renses op til 3 skiver ad gangen.
Sæt kurven tilbage i karret, påfyld vand, og
start rensningen som beskrevet ovenfor.
Tag skiverne op efter endt rensning, og tør
dem af med en ren, tør og fnugfri klud.
Tip
Apparatet er ikke egnet til rensning af
cd'er og dvd'er med påklistrede mærkater,
da mærkaterne risikerer løsne sig under
rensningen.
Hvis apparatet anvendes til rensning af
urremme i metal, skal du være opmærksom
på, at der ikke må trænge vand ind i uret.
OPBEVARING
Sørg for, at apparatet er rent og tørt, før du
stiller det væk.
Opbevar apparatet på et rent og tørt sted,
evt. i æsken.
Stil ikke tunge ting oven på apparatet.
Ledningen må ikke bøjes eller vikles omkring
apparatet.
RENGØRING
Tag stikket ud af stikkontakten før rengøring.
Apparatet, ledningen og stikket må ikke
nedsænkes i vand.
Rengør apparatet ved at tørre det af
med en fugtig klud. Tilsæt eventuelt lidt
opvaskemiddel til vandet, hvis apparatet er
meget snavset. Tør efter med en tør, blød
klud.
Brug ikke stålsvampe, skuresvampe eller
nogen former for stærke, opløsende eller
slibende rengøringsmidler til at rengøre
apparatet med, da det kan ødelægge
apparatets udvendige overflader.
OPLYSNINGER OM
BORTSKAFFELSE OG GENBRUG
AF DETTE PRODUKT
Bemærk, at dette Adexi-produkt er forsynet
med dette symbol:
Det betyder, at produktet ikke må kasseres
sammen med almindeligt husholdningsaffald, da
elektrisk og elektronisk affald skal bortskaffes
særskilt.
I henhold til WEEE-direktivet skal hver
medlemsstat sikre korrekt indsamling,
genvinding, håndtering og genbrug af elektrisk
og elektronisk affald. Private husholdninger i
EU kan gratis aflevere brugt udstyr på særlige
genbrugsstationer. I visse medlemsstater kan
du i visse tilfælde returnere det brugte udstyr til
den forhandler, du købte det af på betingelse
af, at du køber nyt udstyr. Kontakt forhandleren,
distributøren eller de kommunale myndigheder
for at få yderligere oplysninger om, hvordan du
skal håndtere elektrisk og elektronisk affald.
3